Handelsbetingelser
Herunder følger de almindelige handelsbetingelser for køb på houseofchristine.dk, drevet og ejet af The Headwear Company A/S, Tulstrupvej 13, 7430 Ikast, Danmark (CVR. 78823917)
For at gøre det nemt for dig, har vi opdelt handelsbetingelserne med overskuelige overskrifter, samt skrevet dem så forståelige og korte som muligt.
Vi anbefaler, at du læser dem igennem inden du handler på houseofchristine.dk Har du spørgsmål eller er i tvivl om dit køb er du altid velkommen til at kontakte os via mail info@houseofchristine.dk eller på tlf. +45 3360 7950
BESTILLING
Bestilling og betaling
Ved at lægge den valgte vare i kurven og fortsætte til kassen gennemfører du din bestilling.
I indkøbskurven kan du gennemse din ordre en sidste gang og sikre at du har valgt de varer du ønsker.
Varens pris vises i danske kroner og er inkl. moms.
Vi modtager betaling med Maestro, Visa, Mastercard samt Mobilepay.
Betalingen vil først blive trukket fra din konto, når varen afsendes fra vores lager.
Reservation af beløb
Når du bruger et betalingskort, enten debit eller kredit, vil beløbet blive reserveret ved køb. Dette beløb vil forblive reserveret, indtil webshoppen har behandlet og afsendt din ordre. Afhængigt af produktet eller ydelsen vil reservationstiden variere.
Autorisering på debitkort
Med et debitkort vil du se, at pengene er reserveret på din konto, og dit rådighedsbeløb vil være mindre, indtil ordren er behandlet. Hvis du eller webshoppen annullerer ordren, vil webshoppen ikke kunne hæve pengene, men reservationen vil stadig gælde i en periode. Det er kun din bank eller kortudsteder, der kan ophæve reservationen.
Autorisering på kreditkort
Pengene vil først hæves fra din konto og fremgå af dit overblik når webshoppen behandler og hæver betalingen for din ordre.
Gavekort/Gavekode/Rabatkode
Hvis du har modtaget et gavekort, en gavekode eller en rabatkode, kan du opnå rabat, når du bestiller på www.houseofchristine.dk.
Koden indløses med 3 enkle trin:
1. Læg de ønskede varer i indkøbskurven.
2. Når du er helt færdig med at shoppe, klikker du på feltet ”Benyt gavekort/rabatkode” i indkøbskurven.
3. Indtast nu gavekoden i feltet herunder og klik derefter på ”Anvend".
Hvis betingelserne er opfyldt for rabatten og koden er indtastet korrekt, kan du se rabatten fratrækkes i indkøbskurven. Du kan ligeledes se, at dit totalbeløb er nedskrevet, og du er nu klar til at afgive din ordre.
Det er ikke muligt at kombinere flere rabatkoder eller andre koder, der indtastes i rabatkodefeltet i indkøbskurven. Har du modtaget to forskellige koder, kan du derfor ikke bruge dem på det samme køb i shoppen.
Varer jeg har modtaget er i mellemtiden sat ned. Hvad gør jeg?
Vi har løbende kampagner, hvor vi nedsætter vores produkter i en bestemt tidsperiode. Desværre kan vi ikke tilbyde at kompensere dig. Du har dog altid mulighed for at benytte fortrydelsesfristen indenfor 30 dage
(se afsnit om returnering).
Køb af hovedbeklædning med tilskud
Det er muligt at få tilskud til indkøb af hovedbeklædning og paryk, hvis du midlertidigt har mistet håret efter kemoterapi eller strålebehandling.
Vi hjælper dig med det. Læs mere om køb af hovedbeklædning med tilskud her.
Dit køb på bevilling kan ikke returneres.
Er det sikkert at handle på houseofchristine.dk?
Du kan føle dig helt sikker, når du handler på vores webshop. Vi krypterer nemlig alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS. House of Christine forbeholder sig dog retten til at få købsbeløbet overført via bankoverførsel. Vi videregiver aldrig dine personlige oplysninger til andre med mindre, du har givet os tilladelse hertil. Så du kan altså handle trygt på www.houseofchristine.dk.
LEVERING
Hvor længe efter jeg har bestilt går der, inden jeg modtager min pakke?
House of Christine leverer typisk indenfor 1-3 hverdage. Der tages dog forbehold for udsolgte varer og udskudt leveringstid hos House of Christine.
Hvad koster det at få leveret mine varer og hvordan leveres de?
Vi tilbyder levering med GLS og følgende muligheder:
GLS Pakkeshop for 35 kr.
Afhent din pakke i valgfri GLS pakkeshop nær dig
GLS med omdeling til privatadresse for 50 kr.
Få leveret din pakke til din hjemmeadresse i Danmark
RETURNERING
Hvordan ombytter jeg en vare?
Ønsker du at bytte en vare til en anden, beder vi dig om at sende produktet retur indenfor 30 dage, og selv genkøbe den nye vare du ønsker på shoppen. Benytter du fortrydelsesretten tilbagebetales varens pris og leveringsomkostninger, så snart varen er modtaget og registreret. Mangler du et produkt som er udsolgt på shoppen, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os, så undersøge vi om eventuelt kan skaffe varen til dig.
Hvordan returnerer jeg en vare?
Du har 30 dages fortrydelsesret når dine varer er ankommet hos dig. Fortryder du dit køb, er der i din ordre vedlagt et returlabel- og returskema. Det vedlagte returskema skal udfyldes, så vi derved hurtigere kan ekspedere din returordre.
Varen skal returneres i original emballage og i samme stand som ved modtagelsen. Ordren skal indleveres i en GLS pakkeshop og sendes til:
The Headwear Company A/S
Tulstrupvej 13
7430 Ikast
Danmark
Bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.
Er der tale om en reklamation, så medsend fyldestgørende information med pakken for at fremme ekspeditionen. Vedlæg kopi af faktura/ordrebekræftelse. Vi anbefaler, at du benytter GLS, når varen sendes retur. På den måde er der mulighed for at spore pakken i systemet, og det fjerner dermed enhver tvivl om, hvorvidt varen er blevet udleveret til vores returafdeling. Såfremt køberen undlader at anvende den vedlagte returlabel, vil køberen ikke være berettiget til refusion af returfragtomkostningerne.
FORTRYDELSESFORMULAR
Der er 30 dages fuld fortrydelsesret på alle varer. Fortrydelsesfristen løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.
Du kan fortryde købet ved blot at returnere varen indenfor 30 dage. Du kan også fortryde ved at give os besked om, at du fortryder dit køb inden 14 dage ved f.eks. at sende et brev eller en e-mail. Venligst vedlæg udfyldt returnota. Du modtager en mail når din ordre er behandlet, og pengene er refunderet til det betalingskort handlen er gennemført på.
Du må undersøge og evt. prøve varen som det vil være tilladt i en fysisk butik. Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og den måde som den fungerer på. Det betyder, at varen skal være ubrugt, med alle originale mærker påsat og varen må ikke være vasket. Er ovenstående betingelser ikke opfyldt, vil der være tilfælde hvor varen mister hele sin værdi, og man vil ikke være berettiget til at få penge tilbage (gælder ikke ved godkendte reklamationer).
Returnerer du varen, sker dette for egen risiko. Send blot varen retur som pakke eller i prøvekuvert. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Husk at få en kvittering for tilbageforsendelsen.
Når du fortryder, refunderer vi betalingen modtaget fra dig herunder eventuelle leveringsomkostninger. Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
Tilbagebetaling
Hvis du har betalt dine varer med betalingskort, tilbagebetales beløbet automatisk til dit betalingskort, når returvarer er modtaget retur.
PERSONDATAPOLITIK
Når du bestiller varer på House of Christine shoppen, registrerer vi dit navn og din adresse i vores system, så vi kan sende din bestilling. Når der indsamles personoplysninger fra House of Christine shoppen, sikrer vi, at det altid sker ved samtykke, således at du altid er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.
Vi opbevarer dine oplysninger, indtil du beder os om andet. Hvis du ikke ønsker at være kunde hos os mere, og ikke længere har lyst til at modtage nyhedsbreve, kan du give os besked på e-mail til info@houseofchristine.dk.
Vi videregiver ikke dine personlige oplysninger til tredje part, herunder andre virksomheder. Ledelsen og kundeservice har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Vi videregiver kun kundeoplysninger via krypteret forbindelser. Som registreret hos House of Christine har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven. Henvendelse i forbindelse hermed rettes via e-mail info@houseofchristine.dk.
E-mail nyhedsbreve
House of Christine behandler følgende oplysninger, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev: navn, e-mailadresse og øvrige kontaktoplysninger, som du måtte oplyse os. Formålet med behandlingen er: fremsendelse af nyhedsbreve med inspirerende indhold, tilbud, påmindelser og mere. Derudover er formålet også besvarelse af din henvendelse samt tilpasning af vores kommunikation og online og offline markedsføring til dig. Du accepterer også at vi må kontakte dig med henblik på udvidelse af dit samtykke til at omfatte andre produkter og kontaktformer.
Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at klikke på linket i hvert enkelt nyhedsbrev eller sende en mail til info@houseofchristine.dk.
REKLAMATION
Hvordan reklamerer jeg over en vare?
Når du handler hos House of Christine har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen ombyttet eller pengene tilbage afhængigt af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Når reklamationen er godkendt, krediteres varen på din faktura. Har du betalt med kreditkort, tilbagebetales beløbet til det anvendte kort.
Hvad gør jeg, hvis der mangler en vare i pakken?
Hvis der mangler en vare i din pakke, eller vi har leveret en forkert vare, bedes du kontakte vores kundeservice på info@houseofchristine.dk
Pakken er beskadiget ved levering. Hvad gør jeg?
Er din pakke leveret med skader på emballage eller på varen, beder vi dig kontakte kundeservice for fremsendelse af gratis returlabel.
Hvad har jeg generelt af muligheder i forhold til at klage?
Vi håber, at du vil tage kontakt til os, hvis der er noget, der ikke lever op til dine forventninger. Vi vil altid gerne hjælpe og vores kundeservice er bemandet mandag-fredag kl. 09.00 – 14.00.
Tlf.+45 33 60 79 50
Mail: info@houseofchristine.dk.
Som udgangspunkt kan du forvente vi besvarer din henvendelse inden for 1 døgn. Dog kan forsinkelser forekomme i perioder med mange henvendelser. Kontakter du os uden for bemandingstiderne (fx weekend eller helligdage og ferieperioder) bestræber vi os på at besvare din henvendelse først kommende hver dag.
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan dog til hver en tid indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@houseofchristine.dk.